Landbrug

Landbrug
Landbrug betegner både processen hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr, samt stedet hvor dette foregår – altså bondegården. Dyrkning af jorden og brugen af dyr har eksisteret i rigtig mange år. Det tidligste landbrug man kan datere er i år 10.000 f.Kr. i Mellemøsten. Det var dog først i år 4.000 f.Kr., at man så landbruget i Norden, men siden har det også været et fast inventar.

Danmark har altså rigtig længe været et landbrugsland, og er det da stadig også i dag. I dag er landbrugende bare større, og der er færre af dem. Grundes til dette er blandt andet, at det er blevet dyrere at være landmænd, samt at man har været nødt til at effektivisere branchen.

Udstyr
At have et landbrug kræver en del forskelligt udstyr. Man skal have de forskellige maskiner til at så og høste ens korn, samt til transporten væk fra markerne. Hvis man har med opdrætsdyr, som kyllinger, køer eller grise at gøre, så er det vigtigt, at man har de fornødne redskaber, så disse kan have det mest muligt, samt aflaste landmanden.

Ved hjælpe af smarte foder- og malkesystemer sikre man sig dyrenes velfærd, samtidig med at man undgår nedslidning af ryg, knæ mm. At være landmand er hårdt arbejde, og derfor er det altså en god idé at få hjælp fra maskiner, de steder det kan lade sig gøre.

Landbrugsuddannelsen
En landbrugsuddannelse tager omkring 3 år. På skolen lærer man om husdyr og dyrkning af jord. Sideløbende har man en praktikplads på en arbejdsplads, hvor man lærer at omsætte sin viden. Når man er færdiguddannet, så er der nogle forskellige job muligheder. Man kan enten have eget landbrug eller være ansat ved et andet landbrug. Derudover kan man arbejde på en maskinstation, hvor man tager ud og høster og pløjer for andre landmænd. Der er altså rigtig mange muligheder med en landbrugsuddannelse i dagens Danmark.

Videncentret for Landbrug
Det kan som landmænd godt være svært at finde hoved og hale i den nyeste forskning indenfor viden og teknologi. Videncentret for Landbrug er med til at gøre den nyeste forskning håndgribelig for landmændene, så de rent faktisk kan bruge den i praksis, og derved producere fødevarer i verdensklasse.

Videncentret for Landbrug samler data fra mange forskellige kilder, som de så bearbejder til danske forhold, hvilket gør det let og overskueligt for landmændene at benytte, så landbruget bliver mere bæredygtigt. Videncentret for Landbrug arbejder ikke kun med optimering af produkterne, men også med økonomi, jura, undervisning og meget mere, så man får en samlet nye viden.

Kvæg
Kvæg er en husdyrrace, som vi i Danmark har været og er dybt afhængige af. Vi har altid brugt kvæg til mælk, kød og som trækdyr. I dag bruges de ikke længere som trækdyr, men mælke- og kødproduktionen er stor, og udgør 1/3 af landbrugets bruttoindtægt, og selve kvæg bestanden er omkring 1,6 millioner kvæg.

Der findes mange forskellige kvægracer, men fælles for disse er, at de nedstammer fra uroksen, men eller har de heller ikke meget tilfælles. De tre bedst kendte kvægracer herhjemme er sortbrogede dansk malkerace, rød dansk malkerace og dansk jersey, som også er en malkeko. Derudover har vi selvfølgelig også mange andre racer i landet, som bidrager til eksporten mindst lige så meget.

Staldinventar kvæg
Når man holder landbrugsdyr, så er det rigtig vigtigt, at de har det godt. En stor del af dette kan staldinventar hjælpe med. Når det kommer til kvæg, er der nogle helt basale elementer, som er nødvendig i en stald. Dette er for eksempel kalvebokse, som sikre kalvens ve og vel. Der findes mange forskellige kalvebokse, såsom kalvebokse med fast placering eller på hjul, kalvebokse med tag eller iglo, samt kalvebokse med løftesystem, så der er sikkert også en til dit behov. Derudover er det også nødvendigt at have et fanggitter. Et fanggitter kan hjælpe med at berolige dyrene, da dyrene bliver fanget effektivt uden stress. Dette giver landmanden mulighed for at tilse dyrene i ro og fred, samt gøre arbejdet med dyrlæge og inseminør betydeligt nemmere. Desuden giver et fanggitter også en bedre foderoptagelse, da alle dyr er fikseret og bortjagninger ikke er muligt. Det rigtige staldinventar er rigtig vigtigt i forhold til at sikre kvægenes velfærd og derved sikre din forretning.

Staldinventar svin
Når man holder landbrugsdyr, så er det rigtig vigtigt, at de har det godt. En stor del af dette kan staldinventar hjælpe med. Når det kommer til svin, er der nogle helt basale elementer, som er nødvendig i en stald. Et redskab, som både er uundværligt og et krav fra Fødevarestyrelsen, er overbrusningsanlæg. Svin har ikke særlig mange svedkirtler, hvilket gør, at de har rigtig svært ved at komme af med varmen. I naturen vil svinene gøre huden våd, men denne mulighed findes ikke naturligt i staldende. Et overbrusningsanlæg sikre, at svinene kan blive nedkølet på en nem og effektiv måde. Udover overbrusningsanlæg så er farebokse også en klar nødvendighed. Typisk en uge inden forventet faring indsættes drægtige søer i en fareboks. Søerne opholder sig i fareboksen under hele faringen, samt indtil fravænning af pattegrisene har fundet sted, hvilket typisk er 4 til 5 uger efter faring. En fareboks sikre at søerne kan opholde sig enkeltvis. Derudover indeholder fareboksene en ”boks”, der forhindrer søen i at lægge sig på ungerne. Fra Fødevarestyrelsens side er det et krav, at man har en farestald med farebokse, som lever op til kravene om størrelse med mere. En fareboks er nemlig med til at sikre soens og pattegrisenes velfærd. Staldinventar til svin er både et lovmæssigt krav, men også en nødvendighed for dig for at mindske arbejdsbyrden. Man kan få rigtig meget forskelligt staldinventar, hvilket sikre, at der er noget, som lever op til dine behov.

Overbrusning (svin)
Svin har ikke særlig mange svedkirtler, hvilket gør, at de har rigtig svært ved at komme af med varmen. I naturen vil svinene gøre huden våd, men denne mulighed findes ikke naturligt i staldende. Svins varmeudveksling under normale danske, indendørs forhold kan øges ved tre processer; sænkning af lufttemperaturen, øgning af lufthastigheden og tilførslen af vand til svinenes hud. Regulering af svinenes kropstemperatur er nødvendig for at sikre dyrevelfærden, og derfor er der i lovgivningen også fremsat krav om installering af overbrusningsanlæg eller lignende anordninger. Et overbrusningsanlæg består af dyser til vand, som er placeret over gødezonen. Dyserne er aktiveret i faste intervaller døgnet rundt. Når et svin har brug for at blive afkølet, kan den søge ned i gødezonen for at få huden gjort våd. Derefter kan den lægge sig i hvileområdet, hvor fordampningen giver den ønskede afkølende effekt. Overbrusning er et rigtig vigtigt og nødvendigt redskab for at sikre en høj velfærd for dyrene. Derudover er det et meget enkelt redskab at benytte, siden alt kan indstilles med timer og svinene selv kan formå at flytte sig hen i overbrusningsområdet. Overbrusning af den rette løsning til landmænd, som gerne vil sikre svinenes helbred på en måde, som ikke er tidskrævende og dyr i drift.

Kalvebokse
Kalve er meget sårbar lige efter fødslen, og derfor er det rigtig vigtigt, at de får en god start på livet. Noget, som kan være et rigtig godt redskab til dette, er kalvebokse. Kalvebokse er udviklet med henblik på dyrevelfærd, hvor kalven har sin egen boks, men stadig kan være i kontakt med andre kalve gennem skillevæggene. Man kan få rigtig mange forskellige kalvebokse afhængigt af, hvad man er til. Man kan fx få kalvebokse med fast placering eller på hjul, kalvebokse med tag eller iglo, samt kalvebokse med løftesystem. Kalvebokse er et krav fra fødevarestyrelsen, og derfor er det rigtig vigtigt, at man sørger for, at alle ens bokse lever op til bestemmelserne, såsom brede/længde i forhold til kalvens vægt, samt kravet om kontakt med andre kalve. Ydermere, gør kalvebokse det nemt for dig at arbejde med kalvene og holde godt øje med deres sundhed.

Farestald
En farestald er et staldrum med farestier, hvor søerne føder deres grise. Typisk en uge inden forventet faring indsættes drægtige søer og gylte i farestalden. Søerne opholder sig i farestalden under hele faringen, samt indtil fravænning af pattegrisene har fundet sted, hvilket typisk er 4 til 5 uger efter faring. En farestald består normalt af såkaldte kassestier, hvor søerne opholder sig enkeltvis. Kassestierne er indrettet med en ”boks”, der forhindrer søen i at lægge sig på ungerne. Fra Fødevarestyrelsens side er det et krav, at man har en farestald. En farestald er nemlig med til at sikre soens og pattegrisenes velfærd. I en farestald kan du nemt regulere temperaturen og vandforsyningen, så søerne kan fare under de rette forhold. Derudover er det relativt nemt at holde farestalden ren, hvilket er vigtigt i forhold til hygiejnen for den nyfødte gris. Farestalde kan have meget forskellige indretning, og derfor kan du også få noget, som passer til dine behov og grisebestand.

Foderhæk (kvæg)
En foderhæk er et fodringssystem, som især benyttes, når den naturlig føde på markerne er lav. Foderhække kan være runde, firkantet og mange andre forskellige design. Fælles for dem alle er, at de indeholder foder i midten, hvoromkring kvægende kan samle sig og spise. At bruge en foderhæk er meget økonomisk ansvarligt og klima venligt, da der er mindre spildfoder ved at bruge den, end ved at lægge foder direkte på marken. Derudover er foderhække også en metode, der sikre, at alle dyrene får adgang til mad, da de ikke behøver at ”kæmpe” om det sidste friske græs på marken.

Fanggitter
Fanggitter er et uundværligt redskab i en kvægstald. Fanggitter kan nemlig være med til at berolige dyrene, da dyrene bliver fanget effektivt uden stress. Dette giver landmanden mulighed for at tilse dyrene i ro og fred, samt gøre arbejdet med dyrlæge og inseminør betydeligt nemmere. Desuden giver et fanggitter også en bedre foderoptagelse, da alle dyr er fikseret og bortjagninger ikke er muligt. Dette sikre, at de rangsvage dyr føler sig mere trygge, fordi stærkere dyr ikke kan stjæle fra dem og skubbe til dem. Der kan fås mange forskellige fanggitter, og der er et til alle kvægtyper og stalde.

Farebokse
En farestald er et staldrum med farebokse, hvor søerne føder deres grise. Typisk en uge inden forventet faring indsættes drægtige søer i en fareboks. Søerne opholder sig i fareboksen under hele faringen, samt indtil fravænning af pattegrisene har fundet sted, hvilket typisk er 4 til 5 uger efter faring. En fareboks sikre at søerne kan opholde sig enkeltvis. Derudover indeholder fareboksene en ”boks”, der forhindrer søen i at lægge sig på ungerne. Fra Fødevarestyrelsens side er det et krav, at man har en farestald med farebokse, som lever op til kravene om størrelse med mere. En fareboks er nemlig med til at sikre soens og pattegrisenes velfærd. I en fareboks kan du nemt regulere temperaturen og vandforsyningen, så søerne kan fare under de rette forhold. Derudover er det relativt nemt at holde fareboksen ren, hvilket er vigtigt i forhold til hygiejnen for den nyfødte gris. Farebokse er en nødvendighed og et krav, hvis man gerne vil sikre sine små pattegrise en god start på livet.

Fasefodring
Fasefodring er en metode, som ofte bruges indenfor svineproduktion. Det er en metode, som anvender flere fodreblandinger for bedre at ramme grisenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. Fasefodring består blandt andet af at give en blanding til diegivende søer og en anden til drægtige søer, da man på denne måde sikre alle deres behov. Indenfor slagtesvin er det også blevet mere almindeligt at fasefodre gennem slagtesvineperioden. Der er nogle klare fordele ved at benytte sig af fasefodring. Nogle af dem er, lavere foderpris grundet mindre brug af dyre råvarer, mulighed for at tildele de mindste grise ”skånefoder”, som sikre bedre fodreoptagelse samt mulighed for bedre at styre fodreoptagelsen hos slagtesvin. For at fasefodring bliver muligt, bliver man dog nødt til at investere i et foderanlæg, samt det stiller større krav til driftslederen for at holde styr på de forskellige foderblandinger. Fasefodring er til de landmænd, som gerne vil sine svin det ekstra godt uden alt for mange ekstra udgifter.

Foderbord
Et foderbord er uundværligt i en kvægstald. Et foderbord er et ”område” lige nedenfor fanggitteret, hvor landmanden kan ligge sit foder, og dyrene nemt kan få fat i det. Det er en overskuelig måde, hvorpå man kan holde øje med, at alle dyrene får den næring, de har behov for. Et foderbord bliver dog hurtigt slidt grundt dagligt brug, og derfor er man nødt til at holde øje med det, så man kan få det repareret når nødvendigt. Et foderbord er et rigtig brugbart værktøj i en kvægstald, og kan fås i mange udformninger, så det passer til dine behov.